Log ind
Denne app er udviklet til chaufføren og benyttes til at vise rute, navigation og til at indberette hændelser.
Hver chauffør kan hurtigt og nemt downloade vores app til mobiltelefonen ved at klikke her eller finde den på Play Store. Chaufføren logger ind med deres brugernavn og kode, som giver dem adgang til at se præcis de ruter, som han/hun har fået tildelt.
Ruteoversigt
På denne side vises dagens opgaver for den enkelte chauffør. Ruteoversigten giver et overblik over, hvor mange stop en rute har og følger hvor langt chaufføren er kommet på sin rute. Derudover ses længden på ruten, estimeret tidsforbrug, planlagt starttidspunkt og en status på selve ruten. (ikke startet, aktiv eller afsluttet)
Ruten kan først ses, når den bliver gjort tilgængelig (ofte fra centralt hold, f.eks. kontoret). Som udgangspunkt vises én enkelt rute her, nemlig dagens rute. Dagens arbejde for en chauffør kan dog godt bestå af flere ruter, hvis der f.eks. skal køres to forskellige typer opgaver i løbet af dagen. Det kan eksempelvis være opdelt på en rute om morgenen og en om eftermiddagen, hvor chaufføren i mellem de to ruter skal forbi lageret for at hente varer.
Dagens rute
På denne side ses den optimerede rute, der skal køres en given dag. Kortet giver et godt overblik over, hvor i landet ruten går, og hvor de forskellige stop er placeret på kortet. Så snart der klikkes på den grønne startknap, vil ruten være påbegyndt.
En rute kan bestå af alt fra ét til flere hundrede stop, men uanset hvor mange det drejer sig om, vil appen automatisk navigere chaufføren rundt på den smarteste måde. Appen sørger for at have alle kunder og adresser klar, så det eneste den enkelte chauffør skal tænke på er at følge vejledningen på skærmen.
Navigation
Du behøver ikke længere dyrekøbte GPS navigationssystemer til samtlige køretøjer. Vores app fungerer både som håndterminal og som GPS med navigation, hvilket betyder, at chaufføren ikke behøver at forlade appen på noget tidspunkt.
Vi bruger et topmoderne navigationssystem, så vi sikrer, at alle chauffører gennemfører deres rute optimalt.
Kunde detaljer
Når chaufføren ankommer til adressen, vil der på appen være et detaljeret overblik over den specifikke kunde. Som udgangspunkt ses kundens navn, adresse, planlagt ankomst og afgang, samt en beskrivelse af selve opgaven der skal udføres, som f.eks. hvad der skal leveres.
Når opgaven er fuldført eller forsøgt fuldført, klikkes der på enten den grønne eller røde knap, og evt. bemærkninger og billeder kan tilføjes. Uanset hvad der vælges, vil appen automatisk navigere.
Afslut en opgave/levering
Som udgangspunkt forventes det, at en levering eller en anden opgave er gennemført med succes, men der kan forekomme uforudsete situationer, som kan forhindre dette.
Hvis en opgave ikke er lykkedes, har vi på forhånd valgt forskellige standard bemærkninger, som kan angives som årsagen til, at en levering eller opgave ikke kunne fuldføres. Det er muligt at vælge mellem flere bemærkninger, og hvis ingen af disse er relevante, kan man skrive sin helt egen note. Det er også muligt at tilføje et billede eller en video til jeres bemærkning, så situationen nemt kan dokumenteres.
Hvis I har brug for en underskrift fra kunden ved levering, vil der også være mulighed for det.