Er jeres virksomhed karakteriseret af, at der skal transporteres varer rundt til forskellige steder, eller at medarbejdere har opgaver rundt omkring i byen og skal køre til disse? Er ruteplanlægning en tidskrævende manuel opgave hos jer? Hvis du kan genkende denne udfordring, så kan der være stor værdi at hente ved at investere i en automatisering af ruteplanlægningen i din virksomhed.
Her er 2 gode grunde til at automatisere ruteplanlægningen i din virksomhed:
Planlægningen af, hvilke ruter jeres chauffører skal køre, er ofte en kompleks opgave, der har uendeligt kombinationsmuligheder. Ruteplanlægningen kræver overordnet et overblik over 1) hvor mange chauffører og transportmidler I har til rådighed, 2) hvor mange arbejdstimer hver chauffør er til rådighed, 3) hvor mange stop I skal lave og selvfølgelig 4) lokationen af dem. Den optimale ruteplanlægning bør sikre, at der sker en optimal ressourcestyring af de midler I har til rådighed, hvilket i sig selv kan være en tidskrævende opgave.
Men virkeligheden for mange virksomheder er, at der udover disse udfordringer også skal tages bestemte hensyn til kunder og samarbejdspartnere for at kunne levere den aftalte service og opretholde det forventede serviceniveau overfor disse parter. Sådanne hensyn kunne f.eks. være at levering indenfor et bestemt tidsvindue, at man kan ændre leveringssted med kort varsel eller et krav om dokumentation af, at leveringen har fundet sted.
Med en automatiseret ruteplanlægning kan du sikre, at din virksomheds leveringer er planlagt med en optimal udnyttelse af din virksomheds ressourcer, og at den lever op til jeres kunders forventninger. En bedre udnyttelse af din virksomheds ressourcer vil minimere spildtid, brændstof og formindske jeres CO2 udslip. Alt sammen noget der vil bidrage til at reducere jeres virksomheds omkostninger og forbedre bundlinjen. En automatiseret ruteplanlægning er med til at sikre, at I kan leve op til et serviceniveau der gør jeres kunder tilfredse, hvilket på sigt vil bidrage til at øge jeres virksomheds resultat.
Udover, at en automatisering af ruteplanlægningen sikrer, at din virksomhed anvender sine ressourcer bedst muligt, så vil det også spare en masse dyrebar tid, som normalt skulle have været brugt på den manuelle planlægning, men som i stedet kan anvendes på andre værdiskabende opgaver. Du genkender sikkert, at ruteplanlægningen er en tidskrævende opgave, der skal udføres med jævne mellemrum, og som alligevel ofte skal ændres på dagen. En automatiseret ruteplanlægning medfører en tidsbesparelse på op mod 95% på hver rute. Det betyder også, at ændringer kan foretages med kort varsel, uden at det medfører unødvendige omkostninger og tidsforbrug.